Skip to content

Vores forventninger til dig

Vores mål er at alle skal føle sig velkommen, føle sig godt tilpas og føle sig udfordret – både på et sportsligt, socialt og personligt plan. For at dette kan lykkedes er det vigtigt at du og dine forældre er medspillere.

Derfor har vi en række punkter som vi forventer du som spiller og I som forældre overholder:

Generelt:

  • At du positivt medvirker til at gøre Vidar-Ulkebøl Håndbold til et godt sted at være.
  • At du er en kammerat som man kan stole på, da håndbold er en holdsport og bygger på nærhed, fællesskab og tolerance.
  • At du respekterer at Vidar-Ulkebøl Håndbold er bygget op omkring frivillige ledere, som har påtaget sig et ulønnet lederarbejde.
  • At du positivt bakker op omkring Vidar-Ulkebøl Håndbolds idéer.
  • At du udviser respekt for alle omkring Vidar-Ulkebøl Håndbold, også ved brug af sms, chat og andre sociale netværkstjenester.
  • At du altid bidrager med din hjælp til Vidar-Ulkebøl Håndbolds arbejde.
  • At du til enhver tid respekterer de værdier som Vidar-Ulkebøl Håndbold står for.
  • At du hjælper til ved nogle af de opgaver som Vidar-Ulkebøl Håndbold udfører for at tjene penge til at holde kontingentet nede.

Som spiller:

  • At du melder afbud i god tid til træning, således at træneren ved hvor mange man kan forvente der kommer.
  • At du deltager i holdets kampe. Klubben melder holdene til efter hvor mange spillere der er i klubben. Hvis du gang på gang ikke kan deltage, kan det betyde at holdet ikke er nok spillere og derfor må trække holdet fra turneringen. Dette er meget trist for de andre spillere, som derfor ikke kan komme ud og spille, men det koster også klubben mange penge. Så hvis du ikke ønsker at spille mange kampe – så sig det til din træner hurtigst muligt så de kan planlægge efter dette.
  • At du deltager aktivt i træningen – er du træt eller i dårligt humør, så tag evt. en snak med din træner om hvorvidt det er bedst du bliver hjemme den pågældende dag.
  • At du opfører dig ordentligt overfor alle omkring Vidar-Ulkebøl Håndbold. Dette gælder både medspillere, modspillere, dommere, tilskuere, forældre og især din træner, der gør et stort stykke arbejde for at du skal have det godt i klubben. Dårlig opførsel under træning og kampe accepteres IKKE!

Som forældre:

  • At du husker på, at det er dit barn og ikke dig selv der spiller håndbold.
  • At du ikke kommenterer, hvad børnene skal og ikke skal på banen. Ønsker du indflydelse – så meld dig som frivillig træner eller hjælpetræner.
  • At du ikke kommenterer trænerens beslutninger under kampene eller til træning.
  • At du ikke kommenterer dommerens afgørelser højlydt, idet dommeren jo gør sit bedste for at dømme kampene. ”Fairplay” regler giver faktisk mulighed for at idømme klubben bøde for forældres dårlige opførsel!!
  • At du møder op i hallen og bakker positivt op om dit barns interesse og derved skaber en god stemning i klubben.
  • At du gerne spørger dit barn om kampens forløb efter kampen, for derved at vise din interesse. Undgå ensidig fokus på kampenes resultat.
  • Sørg for at dit barn er klædt ordentlig på til træning og kamp. Her tænkes ikke kun på påklædning men også fysisk (kost, søvn osv.)
  • Vis respekt for det frivillige arbejde i klubben og bak op om klubbens initiativer. Du behøver ikke andre forudsætninger for at tage del i klubbens liv, end lyst og engagement – og vi kan altid bruge folk der er villige til at gøre en indsats 🙂
Back To Top