Skip to content

Hvem er vi?

Vidar-Ulkebøl Håndbold er en selvstændig håndboldklub med ”base” i Ulkebøl Hallen. Det er i denne hal vi træner oftest og det er også i denne hal vi spiller vores kampe. Vi træner dog også i andre haller i Sønderborg og dette skyldes at vi ikke kan få træningstider nok i Ulkebøl Hallen – desværre!

I Vidar-Ulkebøl Håndbold er der plads til alle. Vi arbejder hårdt på at alle børn og unge skal føle sig godt tilpas i vores klub og det er vigtigt for os, at du som spiller og I som forældre, hjælper med til dette. Dette gøres ved at støtte op om det KÆMPE frivillige arbejde der gøres i klubben, og anerkender de mange frivillige, der gør en stor indsats for at få klubben til at ”løbe rundt”. Vi er som klub dog også meget afhængige af jer som forældre. Klubben har mange praktiske opgaver i løbet af en sæson, som det forventes at I er med til at løse. Disse opgaver er ikke til for at genere jer som forældre – de er et nødvendigt onde – for bliver de ikke løst, så kan klubben ikke eksistere. Vi har derfor en klar forventning om at ALLE forældre bidrager med deres hjælp.

I Vidar-Ulkebøl Håndbold har vi en ambition om, at alle spillere skal have gode oplevelser både på og udenfor banen. Det betyder, at vi gerne vil gøre de gode spillere dygtigere og de super gode endnu bedre. Men det betyder også, at vi ind imellem ikke kan tilgodese alle. Hvor end vi gerne ville.

Håndbold er et hold spil, og ind imellem må vi sætte fokus på fællesskabet og ned prioritere personlige ambitioner. Vi gør naturligvis alt hvad vi kan for at alle får succes – men personlig succes må aldrig blive på bekostning af andre.

I Vidar-Ulkebøl Håndbold kan vi tilbyde dig følgende:

  • Træning og spille kampe hvor du bliver udfordret sportsligt, personligt og socialt.
  • Du blive dygtigere til håndbold
  • Du får god motion
  • Du får nye venner
  • Du får indflydelse
  • Du får udfordringer – og lærer noget nyt hele tiden
  • Du får sjove og spændende oplevelser
  • Du bliver en del at et fællesskab
  • Du oplever et godt samarbejde på tværs af holdene i hele klubben
Back To Top