Skip to content

Skal du være en del af ledergruppen?

Hør ledergruppens medlemmer fortælle om arbejdet

Til oktober 2018 træder Tom og Jan ud af ledergruppen efter en dels års indsats. De har ikke længere børn i klubben, så derfor ønsker begge at overlade pladsen til andre (ellers havde de fortsat lidt endnu!)

Det er faktisk ret fedt at være med i ledergruppen. Der er masser af medbestemmelse og man får en stor indsigt i at lede en større forening. Men vi ved også godt det er svært at finde nye personer der gerne vil hjælpe til. Så nu prøver vi lige at få sat lidt ord på, hvad der egentligt er en person i ledergruppen skal være med til. For det er ikke så slemt!

Helt overordnet, bruger et medlem af ledergruppen følgende tid:

  • 7-8 møder årligt, typisk en hverdagsaften (1½-2 timer)
  • Hjælp til de årlige arrangementer: Træningsweekend, Rød Søndag, biograftur osv.
  • Den tid man bruger på de tildelte opgaver

Så vi leder altså specifikt efter 2 personer som kan dække de opgaver som Tom & Jan har løst.

Jan løser følgende opgaver:

  • Skriver pressemeddelelser når vi har noget spændende at fortælle (følger en skabelon)(1 time pr. gang, 6-8 gange årligt)
  • Slår nyheder op på Facebook (15 min. ugentligt max)
  • Indsætter nyheder og retter indhold på hjemmesiden (WordPress) (15 min. ugentligt max)
  • Laver årligt 2 annoncer til ugeavisen med aktuelle træningstider (ca. 2 timer)

Tom løser følgende opgaver:

  • Alle fakturaer kontrolleres for oprigtighed (ca. 10 – 15 min pr. uge)
  • Fakturaer vedr. køb af klubdragter, sikre at bestillinger er ens med udleveringer fra Intersport (ca. 20 min pr. måned)
  • Opstilling af regnskab og klargøring til generalforsamling (ca. 30 min 1 gang årligt)
  • Udfærdigelse af budget og opfølgning på dette (2-3 gange årligt samlet ca. 1 time)
  • Sikre at indbetalinger følger kontoplan (2 gange årligt ca. 20 min.)
  • Søge Sønderborg ordningen (ca. 30 min, 1 gang årligt)
  • Sikre medlemstal til, CFR (ca. 15 min. 1 gang årligt)
  • Fakturere klubdragt sponsorer (1 gang årligt, ca. 1 time)
  • Følge og sikre en vis del af cykelsponsor løbets indtægter (ca. 1 time)
  • Koordinering af julekalender (ca. 6 timer årligt)

Har du tid & lyst til at løse opgaverne?
Hvis du mener du kan løse nogle af de opgaver, så tag fat i formanden Tommy på tlf. 2695 0104. Hvis du kender en, så prik gerne vedkommende på skulderen og spørg om de har lyst til at hjælpe.

Har du i øvrigt tænkt på disse fordele?

  • Du får lov til at lede en håndboldklub og træffe vigtige beslutninger for klubben (og måske for dit barn)
  • Gode ”kolleger” i ledergruppen – Helle, Tommy & Ida
  • Et stærkt og spændende netværk
  • Du får foreningsarbejde på dit CV – noget arbejdsgivere sætter stor pris på når du skal søge nyt job
  • Vi har en stærk økonomi = spændende løsninger til gavn for ungerne
  • Du bruger faktisk noget mindre tid end en træner – en træner er ”på” hver uge. Du vil typisk bidrage med din tid i perioder
  • Der bliver taget højde for hvad du kan bidrage med og hvor meget
Back To Top